Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

    Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

    Husk der er møde i almen interessegruppen i Stormly den 20. oktober kl. 18-21.00. (Tilmeld). Vi skal bl.a tale om samt udfylde nogle spørge-skemaer, der skal klargøre vores ønsker til almene seniorboliger. Disse oplysninger sendes ( anonymt ) til de almene boligselskaber. Vis din interesse og få mulig indflydelse på det almene boligselskab og deres seniorboliger.
    Vi skal være så synlige som overhovedet muligt.
    Håber vi ses. Vivi, Bent, Anne-Marie, Lisbeth og Birgitte

    Læs mere…

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

    Hvordan og hvornår starter salget af grunde i Hospitalshaven?

    Kommunen afholdt 8. oktober 2026 kl. 15.00 et møde i auditoriet på Frederiksberg Hospital. Mødet var annonceret i Frederiksberg Liv og var primært for potentielle investorer og fra SeniorBo deltog Jes Møller og Ole Vendelbo. Hermed et kort resume.

    Mødet blev indkaldt i opslag i Frederiksberg Liv og indbydelsen ligger på kommunens hjemmeside. Fra kommunen var der mange deltagere, bl.a. borgmesteren, Lone Loklindt, Poul Jepsen, Thomas Reinwald og Brian Westerheim. Vi fik ridset det historiske forløb op, hørt om arkitektkonkurrencen og planerne om bevarelse af mange gamle bygninger og træer. Der var fokus på et blandet og levende byliv, bofællesskaber, almene og ejerboliger mm. Der skal i alt bygges 141.000 m2 og heraf er de 66.000 eksisterende byggerier, der skal renoveres. I alt regner man med ca. 1400 boliger med et gennemsnit på 100 m2 (brutto).

    Projektchef Thomas Reinwald fortalte om starten på første etape. Da der skal bygges en stor P-kælder under de kommende huse, kan man ikke starte alle byggerier samtidig, så der sker en tidsmæssig forskydning over det næste års tid. I fase 1,1 er der tale om nybyggeri, da de eksisterende huse er holdt udenfor.

    Læs mere…

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

    Der kommer til at ske meget i forhold til Hospitalshaven i det næste halve år. Vi ved, at kommunen vil afholde et møde for bofælleskaber i starten af 2027. Det lyder som om, at man nok først kommer til at flytte ind i etape 1 i 2030. 

    Vi føler os overbevidst om, at der kommer almene boliger, men vi ved ikke hvor mange af disse, der bliver til et seniorbofælleskab?

    Den almen arbejdsgruppen har brug for opdaterede tal fra dem, der påtænker at bo alment. Det er vigtigt, når vi snakker med de almene boligselskaber. Men vi ved ikke endnu, hvilke af disse, der kommer i spil i Hospitalhaven.

    Men samspil mellem arbejdsgruppen og interessegruppen er vigtigt. Meld dig til på kalenderen den 20. oktober. KLIK HER Skriv venligst, hvis du ikke kommer.Ikke fællesspisning, men lidt godt til gane og noget at slukke tørsten med.
    venlig hilsen
    Almen arbejdsgruppenVivi, Grete, Bent, Lisbeth, Anne-Marie og Birgitte

    Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen

    Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er
    tilknyttet.
    En runde med præsentation og mulige erfaring med at bo
    alment.
    Er man allerede skrevet op til et alment boligselskab?
    Er man aktivt boligsøgende til det almene ?
    Eller er man blot almindelig interesseret i projektet “ alment
    seniorbofællesskab ”?

    Læs mere…

Opslagstavle

mødet den 20. oktober kl. 18. i Stormly, for alle dem, der er interesseret i at stå på almen interresselisten. Du behøver ikke allerede at være på listen. Listen er en åben liste, der helke tiden tager mod flere interesserede( uden fælles-spisning)

Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…

Birgitte Franck10. okt4 svar
Læs opslag

Flere seniorbofællesskaber

Flere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.

Birgitte Franck10. okt3 svar
Læs opslag

TV: SeniorBo fællesskaber på Frederiksberg

Birgitte Franck10. okt0 svar
Læs opslag

Building Green Cph

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis!  Besøg websted

Peter03. okt0 svar
Læs opslag

Klimakrav – noget jeg ikke ved ret meget om….. men måske sker der noget på sigt?

For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…

Birgitte Franck03. sep0 svar
Læs opslag

Rammeplanen for Hospitalshaven og et offenligt informationsmøde om udbud af grunde senere på året ( ingen dato endnu)

Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…

Birgitte Franck18. aug0 svar
Læs opslag

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 til senest 21.00 for medlemmer

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.