Ideen…
SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.
Udviklingen af Hospitalshaven begynder først i 2027, men allerede nu er der kunst, dyrkningshaver, padelbaner og andre midlertidige aktiviteter på området.
Læs mere om Hospitalshaven her
Andel? – vil du forpligte dig – kom til møde 7. maj kl. 19
Arbejdsgruppe-Andel har tidligere varslet et møde for alle interesserede i et andelsbaseret senior-bofællesskab til 7. maj kl. 19 biblioteket på Danasvej. Alle medlemmer af SeniorBo kan deltage, hvis de har interesse i at deltage i en kommende andelsboligforening. Her er lidt detaljer om baggrund for mødet.
Arbejdsgruppen har siden den blev nedsat 6. januar haft møder med developer-firmaet Almenr, som har stor erfaring med oprettelsen af bofællesskaber, og vi har haft kontakt til flere tegnestuer. Hvis vi skal etablere et seniorbofællesskab, vil vi få brug for at gå i samarbejde med eksterne partnere som disse. Vi har også noteret os, at kommunen regner med at indlede forhandlinger om salg allerede i slutningen af dette år. Derfor har vi brug for at komme ret hurtigt i gang.
Vi har drøftet, hvordan vi kan blive seriøse partnere for kommunen og eksterne. Vores bedste bud er, at vi med udgangspunkt i interessegruppe og arbejdsgruppen for andelsboliger danner en mere forpligtende forening med egen bestyrelse og selvstændig økonomi, som kan forhandle på en seriøs måde. Vi lægger op til at et medlemskab vil koste et indskud på 2000-3000 kroner, som kan indgå i betaling for skitsetegninger og som signal til eksterne partnere om, at vi er seriøse.
Bolius har en oversigt over bofællesskaber på landsplan. Find et der passer til dig.
Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…
Læs opslagFlere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.
Læs opslag

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis! Besøg websted
Læs opslagFor et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…
Læs opslagFør sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…
Læs opslag

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.
Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).
Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm.
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.
Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.