Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Selvom vi drømmer om et seniorbofællesskab på Hospitalsgrunden, så har vi i bestyrelsen også løbende set på andre muligheder i kommunen. Her har vi flere gange drøftet Frederik IX’s plejehjem ved Søndermarken, som nu er sat til salg. Birgitte Franck og Ole Vendelbo besigtigede stedet onsdag 18/12.

    Som bestyrelsesmedlemmer i SeniorBo-Frederiksberg har vi det fint med at se på evt. andre muligheder, der findes rundt om i kommunen. Frederiksberg kommune har nu sat det tidligere plejehjem til salg for højeste bud over 110 millioner. Huset ligger meget smukt direkte op til Søndermarken.

    Vi anser os ikke for at være investorer og byggesagkyndige, men vi deltog som 2 medlemmer af SeniorBo-Frederiksbergs bestyrelse, der ville undersøge hvilke muligheder, der evt. vil være for et seniorbofællesskab i bygningen fra 1972 med i alt 4.404m2. Vi besøgte de etager, hvor der ikke boede folk fra Ukraine.

    En bolig er på 21,5 m2 inkl. entre med skabe, og et ret stort bad/toilet. Væggene fra bolig til bolig er af mursten, hvilket nok ville kræve indsætning af bærende jernbjælker, hvis man skulle gøre den lille lejlighed større. Men som plejehjemmet er bygget, så ligger lejlighederne på hver side af en lang gang, og der er kun lys fra den ene side i den enkelte lejlighed. Etagerne fra 2-6 sal bestod af 17 lejligheder på hver etage.

    Læs mere…

  • Lad mig starte med et citat af Rune Lykkeberg fra Information. ” Jeg er overbevist om, at gamle mennesker er fremtiden. Det skyldes, at de gamle har noget, vi har brug for, og at de er den gruppe i samfundet, som vokser mest i de næste årtier.” 

    Hvis jeg kort skal se tilbage på året i foreningen, så er vi 120 medlemmer. Vi har afholdt rigtig gode møder med politikere og andre i Stormly. Vi klarer også uforudsete problemer. Vi fandt akut husly på Plejecentret Østervang, da vi i timevis var udelukket for at komme ind i Stormly pga. politi afskæring. Vi flyttede vores sommerpicnic fra regn i Frederiksberg have til Stormly. Og så havde vi  også – blandt mange andre gode møder – en virkelig hyggelig julekomsammen. Fællesspisning er det kit, der sætter prikken over vores møder

    Nogle af vores medlemmer mødtes en kold lørdag med andre borgere for at høre om planerne for Hospitalshaven. Efter input til selve haven delte vi os op i 2 grupper, hvor en del af seniorBo fulgtes med borgmester Michal Vindfeldt, der dels udpegede det sted, hvor man vil begynde restaurering / bygning af nye huse ned mod Tesdorfsvej og så nævnte han ordet Seniorbofællesskaber. Og vi var mange ører, der hørte det samme. Så vi er nogle optimister, der virkelig tror på, at vores drøm om seniorbofællesskab(er) på Hospitalshaven bliver en realitet.

    Læs mere…

  • Kære medlemer. Vi har fået dette tilsendt fra kommunen, og vi vil opfordre jer til at læse og kommentere på “Bliv Hørt” og deltage i det åbne møde på Rådhuset 30. januar. Mvh Ole på vegne af Birgitte Franck

    Kære Birgitte og medlemmer af Foreningen Seniorbo

    Frederiksberg Kommune sender hermed information om høringen af forslag til Kommuneplan 2025 samt en invitation til et åbent møde om kommuneplanforslaget den 30. januar 2025 på Frederiksberg Rådhus. I finder forslaget til Kommuneplan 2025 her: Bliv hørt – Frederiksberg

    Tilmelding til mødet 30. januar om Kommuneplan 2025:  Møde om forslag til Kommuneplan 2025 – Det gode liv i den grønne blandede by | Byudvikling/By, byggeri og Ejendomme – Frederiksberg Kommune

     Vi er til rådighed med mere information om kommuneplanforslaget eller mødet på telefon 2898 4116 og denne mail.  I ønskes en glædelig jul og et godt nytår!

    Med venlig hilsen Helene Hjort Knudsen (Boligstrategisk medarbejder)

    Læs mere…

Opslagstavle

mødet den 20. oktober kl. 18. i Stormly, for alle dem, der er interesseret i at stå på almen interresselisten. Du behøver ikke allerede at være på listen. Listen er en åben liste, der helke tiden tager mod flere interesserede( uden fælles-spisning)

Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…

Birgitte Franck10. okt4 svar
Læs opslag

Flere seniorbofællesskaber

Flere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.

Birgitte Franck10. okt3 svar
Læs opslag

TV: SeniorBo fællesskaber på Frederiksberg

Birgitte Franck10. okt0 svar
Læs opslag

Building Green Cph

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis!  Besøg websted

Peter03. okt0 svar
Læs opslag

Klimakrav – noget jeg ikke ved ret meget om….. men måske sker der noget på sigt?

For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…

Birgitte Franck03. sep0 svar
Læs opslag

Rammeplanen for Hospitalshaven og et offenligt informationsmøde om udbud af grunde senere på året ( ingen dato endnu)

Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…

Birgitte Franck18. aug0 svar
Læs opslag

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 til senest 21.00 for medlemmer

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.