Vi har en drøm

om bofællesskaber for aktive seniorer.

Ideen…

SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at få oprettet et eller flere seniorboligfællesskaber på Frederiksberg, og gerne et bofællesskab på Hospitalsgrunden.

Kontakt os

Seneste nyt

  • Andelsforening under stiftelse, for interesserede i SeniorBo på Hospitalgrunden

    Vedtægtsforslag – andelsforening under stiftelse

    Husk at tilmelde dig til generalforsamling 22. juni kl. 19.00 via kalenderen – hvis du er i tvivl om noget – så skriv til ole.vendelbo@hotmail.com

    Vedlagte forslag til vedtægter vedrører perioden frem til etableringen af en andelsboligforening – eller senest 1.1.2028 

    Når det er lykkedes os at have et projekt og nok interesserede andelshavere, holdes en ny generalforsamling hvor der etableres en Andelsboligforening. Denne andelsboligforening skal vedtage nye vedtægter, der præciserer retningslinjer for køb, salg, husorden mm 

    Udarbejdet af Arbejdsgruppen (Henrik, Tove, Ulla, Ester og Ole)

    SeniorBo Frederiksberg – opstartsforening – andel. (10.juni 26)

    §1 Formål og hjemsted

    Formålet er at samle interesserede seniorer, der ønsker at etablere et seniorbofællesskab på andelsbasis i Hospitalshaven på Frederiksberg. Foreningen skal gå i samarbejde med professionelle aktører, som kan byde på, finansiere, organisere, bygge og indrette et seniorbofællesskab.

    Byggeriet projekteres i overensstemmelse med anvisninger og intentioner i Rammelokalplan 245 samt øvrige relevante kommunale dokumenter. Dette byggeri skal siden overtages af en andelsbolig-forening.

    Den kommende andelsboligforenings vedtægter vil understøtte intentionerne om at Hospitalshaven skal være et markant aktiv for Frederiksberg. En andelsboligforening giver mulighed for at optage medlemmer, der vil arbejde aktivt for at opfylde Rammelokalplan 245 mv.

    Læs mere…

  • Andelsbolig? – nu stifter vi en forberedende forening

    Mandag den 22. juni kl. 19.00 – 21.00 på Danasvejs Bibliotek.

    Vi har tidligere udsendt varsel om generalforsamlingen, men her er den formelle indkaldelse til den stiftende generalforsamling.

    Arbejdsgruppen ønsker, at vi tager skridtet videre og stifter en mere forpligtende forening, som kan forhandle seriøst med kommunen og eksterne partnere om køb af grund og/eller eksisterende bygning. Det kræver, at vi hver for sig er villige til at betale et indskud for at vise, at vi er mere end ”bare interesserede”.

    Arbejdsgruppen er desværre ikke helt færdige med vedtægtsforslaget, men det udsendes i løbet af kort tid.

    Dagsorden

    Husk at tilmelde dig via hjemmesidens kalender.

    Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt gerne Ole Vendelbo – ole.vendelbo@hotmail.com

    Læs mere…

  • Breaking News

    Breaking News

    Høring om Hospitalshaven bliver onsdag den 17. juni på Frederiksberg Rådhus.

    Tidspunktet bliver formentlig fra Kl. 19.30 – 21.30. Sæt allerede et X i din kalender. Det handler nok bl.a. om seniorbofælleskab i Hospitalshaven. Mød talstærkt op, der er vigtigt at vi gør os gældende.

    Tror at “ bliv hørt” snart bliver lagt på kommunens hjemmeside.

    Birgitte Franck

    Læs mere…

Opslagstavle

mødet den 20. oktober kl. 18. i Stormly, for alle dem, der er interesseret i at stå på almen interresselisten. Du behøver ikke allerede at være på listen. Listen er en åben liste, der helke tiden tager mod flere interesserede( uden fælles-spisning)

Velkomst og indledning fra arbejdsgruppen Dagsorden interessegruppen for almene seniorbofællesskaber. Stormly 20. oktober kl 18.00 i Stormly. 1. 2. Gruppen er vokset, og det vil være rart at møde alle, der er…

Birgitte Franck10. okt4 svar
Læs opslag

Flere seniorbofællesskaber

Flere seniorbofællesskaber åbner i 2026 Udover de seniorbofællesskaber, der er bygget, er flere på vej. I 2026 forventes 9 nye seniorbofællesskaber med 230 nye boliger at åbne.

Birgitte Franck10. okt3 svar
Læs opslag

TV: SeniorBo fællesskaber på Frederiksberg

Birgitte Franck10. okt0 svar
Læs opslag

Building Green Cph

Måske noget af interesse for nogle af vores medlemmer?? Det er gratis!  Besøg websted

Peter03. okt0 svar
Læs opslag

Klimakrav – noget jeg ikke ved ret meget om….. men måske sker der noget på sigt?

For et par år siden var jeg til en udstilling i Forum. Her blev der bl.a. talt om nye isoleringskrav i følge EU. Lige nu er der et nyt bygningsreglement på vej.…

Birgitte Franck03. sep0 svar
Læs opslag

Rammeplanen for Hospitalshaven og et offenligt informationsmøde om udbud af grunde senere på året ( ingen dato endnu)

Før sommerferien 2026 var der et borgermøde på Rådhuset om " Rammeplanen for Hospitalshaven." Samtidig var der også mulighed for at komme med kommentarer på " bliv hørt " om samme emne.…

Birgitte Franck18. aug0 svar
Læs opslag

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 for alle, der er interesseret i et alment seniorbofællesskab

  • Kommunalt møde 8. oktober for potentielle investorer

  • Almene SeniorBo Fællesskaber på Hospitalshaven

  • Møde i Stormly den 20. oktober kl. 18.00 til senest 21.00 for medlemmer

Hvem er vi

Foreningen SeniorBo-Frederiksberg er en forening, der arbejder for at der oprettes senior-bofællesskaber på Frederiksberg. Målgruppen er personer over 45 år uden hjemmeboende børn.

Vi vil være synlige i offentligheden, undersøge mulighederne for at finde egnede boliger, bygninger og byggegrunde på Frederiksberg. Vi har igennem flere år aflagt besøg i mange senior-bofællesskaber og har derigennem tilegnet os en stor viden på området. Denne viden bruger vi i en konstruktiv dialog med kommune, mulige investorer og andre interessenter.
Foreningens vision er, at der kommer mindst et større senior-bofællesskab i Hospitalshaven. Vi har en forestilling om, at et senior-bofællesskab her kan blive et aktiv i det sociale liv i nærområdet og vi håber og ønsker, at seniorbo-fællesskaber bliver noget af det første, man starter med i Hospitalshaven).

Vi arbejder også for opbygning af sociale relationer mellem medlemmerne, da dette kan være et godt grundlag for etablering af et fællesskab. Vi afholder debatmøder med fællesspisning og arrangerer udflugter mm. 
Vi ønsker et aktivt liv som ældre, og vi ser et seniorbo-fællesskab som en boform, hvor der er mulighed for nærvær og samvær med andre; men hvor man også kan være sig selv. Men hvordan senior-bofællesskaberne indretter sig, afgøres af de enkelte fællesskaber, når de dannes. Vi har således ingen funktion med tildeling af boliger.
Der skal være boliger i forskellige størrelser, da dette vil give plads til både singler og par og kan understøtte en rimelig kønsfordeling. Derudover skal der være fælleslokaler, der kan være rammen om fælles aktiviteter.

Senior-bofællesskabets forudsætning er, at beboerne drager omsorg for sig selv – og for hinanden.
Vi tror på værdien af den medmenneskelige kontakt og vi vil hjælpe hinanden med daglige gøremål. Men sygeplejemæssige forhold bør varetages af professionelle aktører. Fællesskabet forventes at frigive ressourcer, formindske forbrug og give inspiration hos den enkelte.